Kom godt i gang med krydderurter

At invitere krydderurterne indenfor i sit hjem, er en af de nemmeste måder at komme i gang med selvforsyning i miniperspektiv. Og har du bare en lille smule grønne fingre, så bliver du hurtigt glad for dine venner i vindueskarmen, på altan – eller hvor du nu end har plads til dem.

Hvad får du ud af at have dine egne urter?

Når urterne får del i dit liv, så er det ikke kun rige smagsoplevelser, du siger ja tak til.
Med selv de mest almindelige urter kan du lave salver, sæber, krydderolier – og alle krydderurter bidrager med noget rigtig lækkert til dit fysiske legeme.

Og så er der en anden luksus oplevelse, de færreste tænker over;
Når jeg går og tjekker vandniveau om morgenen og aer bladene og stænglerne, fyldes luften af den mest fantastiske aromatiske duft. Citron fra melissen, frisk duft fra mynten, krydrede toner fra basilikum – og ligesom lys og lyde påvirker vores mentale system, så påvirker duftene også vores mentale system.

Når du så bliver rigtig god til at passe dem (og ja, det kan kræve lidt tilvænning at lære planterne at kende og med hvilket temperament de drikker vand og higer efter sol), så vil du være i stand til at høste de voksne stængler, samle dem og hænge dem til tørre (så har du et back up lager til den kolde vinter) – samtidig med at du gør plads til de yngre stængler, som de høje ellers skyggede for.

Urter fra grøntafdelingen eller fra haveafdelingen?

Du kan starte med noget så simpelt som en helt almindelig dusk persille, som man ellers køber i den lokale. Hvis du løfter den forsigtigt op af potten, vil det mest almindelige syn være at rødderne er så omfattende at de nærmest har formet sig til potten. Samlebåndsplanter ser ofte sådan ud og det er også derfor at de fleste går ud, hvis man lader dem stå i den oprindelige potte – rødderne er ganske enkelt for klemt.
Tag den i stedet ud, klem forsigtigt med “rod-potten” uden at rive noget over – bare så der kommer lidt mere fleksibilitet ind. Og omplant så persille (eller hvad end urt, du har fået med hjem) i en noget større potte. Rødderne og persille vil elske den større plads og det eneste du skal er bare at sørge for at den får tilpas at drikke. Nogle urter kan du faktisk også forsigtigt dele jordklumpen på og plante i hver sin potte – så har du to planter ud fra én – og rødderne vil elske den ekstra plads.

Vil du et niveau op, kan du også så dine egne urte frø – det tager lidt længere tid og de helt små spirer skal passes meget nænsomt. Bliver de vandet med en almindelig vandkande er der god sandsynlighed for at de knækker deres tynde stængler – brug hellere en vandforstøver og sprøjt dem dagligt, når solen ikke står på.
Når det er sagt, så er der en helt specielt glæde og tilfredsstillelse i at se de små spirer langsomt pible fra fra pottens muld. Der er en særlig taknemmelighed i at se de små spirer vokse sig større og stærkere.

Men det allervigtigste er at du starter dér, hvor du kan overskue projektet og hvor din mavefornemmelse ligger. Er du f.eks. en utålmodig sjæl, så kan det godt være svært at vente på frøspiring. Så følg den vej ind i urterne, som din intuition guider dig til.

Hvilke krydderurter er bedst at starte med?

De mest gængse er de samme som dem du ser nede i den dagligvare butik.
Persille, timian og basilikum.
Men hvis nu du ikke kan fordrage smagen af timian og ikke er interesseret i at arbejde med urten i form af salver eller cremer – så er der selvfølgelig ikke nogen grund til at anskaffe den.
Omvendt kan du måske have en enorm kærlighed til estragon eller mynte – og så er det da absolut værd at inddrage dem.

Persille, mynte og basilikum synes jeg selv er ret nemme at få til at vokse og blive større, hvorimod jeg af uvisse årsager har en tendens til at have mine kampe med timian, purløg og dild. Planter og urter er egentlig lidt ligesom mennesker i vores liv – nogle gange er der bare ikke det bedste match mellem temperamenterne.

Men tænk et øjeblik over hvilke krydderurter du selv er gladest for. Skriv 2 eller 3 af dem ned og start dér.
Når vi mennesker starter på noget nyt, så er lysten altid et godt pejlemærke at gå efter.
Det bedste opstarter råd jeg kan give er at blive ved selvom de første par gange måske ikke går som planlagt – undersøg plantens behov for jord, lys og vand og prøv igen. En god tommelfingerregel er at plantens oprindelige miljø – ikke hylden i dagligvarebutikken, men dens historisk oprindelige miljø – er en god indikator for hvor den gerne vil behandles. En bundplante i regnskoven er for eksempel ikke vildt glad for sol, men skal stadig stå varmt og fugtigt. En plante fra ørkenen må gerne springe et par vandinger over og skal have den mest frie sydvendte vinduesplads, du kan finde.

Så – har du fundet dine to eller tre planter, du vil starte med?
Jeg vil ønske dig held og lykke og rigtig god fornøjelse.