Rider-Waite-Smith Tarot – kort fortalt

Det vel nok mest velkendte og mest brugte tarot sæt verden har set – og nogensinde kommer til at se. Hvad der yderligere er fascinerende er at sættet så dagens lys i et første (beskedent) oplag helt tilbage i 1909.
Det er også en fortælling om en arbejdende kvindes status i starten af det 20. århundrede og hvordan hun post mortem fik tildelt æren for sit enorme kreative arbejde.

Inden udgivelsen af Rider-Waite-Smith

Verdens mest populære tarot sæt blev udtænkt og nytænkt af mystikeren A. E. Waite, der gav anvisninger til den dygtige scenograf, Pamela Colman-Smith, som derefter skabte de ikoniske illustrationer, der skulle inspirere et uendeligt antal tarot tegnere fremover. Både Waite og Colman-Smith var med i The Hermetic Order of the Golden Dawn og indflydelsen derfra er tydelig.
Trods enkeltheden rummer kortene en mangfoldighed af symbolik, der rækker ud mod alkymi såvel som astrologien. Waite bytter om på Strength og Justice kortene, for at få Strength til at passe med Løven og Justice med Vægten.

Tidligere tiders tarot var mere kristne i deres udtryk og der var ikke den samme korrespondance til himmellegemerne, som vi kender det fra Rider-Waite-Smith.
Så Waite trækker med andre ord det “okkulte” med ind i tarotten og er med til at gøre den til det tarot er i dag.

Efter udgivelsen

Sættet udgives som sagt første gang i 1909 i et meget beskedent oplag på Rider and Son og bliver herfra kaldt Rider-Waite og Rider Tarot.
Det siger lidt om kvinders rolle på den tid og her i 2023, hvor dette er skrevet, kan jeg blive virkelig harm over Colman-Smiths usynlighed.
Der udgives flere små oplag op i gennem det 20. århundrede, hvor kortene også begynder at blive kaldt (med rette) Rider-Waite-Smith. Det er dog i 2009 med udgivelsen af The Centennial Deck at Pamela Colman-Smith virkelig får oprejsning.
Kortet er nemlig her døbt om til Smith-Waite Tarot, så kunstneren træder helt frem og forlaget helt udelukkes.

En trist skæbne

Pamela Colman-Smith var en fremragende illustrator af Waite’s vision om et reformeret tarot sæt, men hun fik faktisk aldrig selv glæde af kortenes popularitet.
Arbejdet var, som hun selv har skrevet, umådelig stort og dårligt betalt.
Colman-Smith turnerede blandt andet rundt med Yeats og Stoker og lavede scenografier for dem – Yeats er ham, der introducerer hende til Golden Dawn i 1901 og det er her, hun møder Waite.

Men udover en succesfuld udstilling af hendes malerier i 1907, formår Colman-Smith ikke at møde omverdenens anerkendelse. Der rejses gentagne gange spørgsmål om hendes race og hendes seksualitet og tiderne taget i betragtning kunne dette meget vel være årsagen til at hun ikke møder den offentlige anerkendelse.

Pamela Colman-Smith udlåner sin arbejdskraft til blandt andet kvindeaktivistbevægelser i forbindelse med kvinders stemmeret i England, ligesom hun donerer illustrativ arbejdskraft til Røde Kors i forbindelse med 1. Verdenskrig. En utrolig rollemodel, selv set med øjne fra det 21. århundrede.

Colman-Smith dør i 1951, ludfattig og uden anerkendelse. Hendes egendele blev auktioneret væk for at betale hendes gæld og hendes sidste hvilested kendes ikke.

Udødeligt eftermæle

At hendes værker på tarotkortene er udødeliggjort er der ingen tvivl om.
Hendes illustrationer var så gennemarbejdede og præcise at de fleste tarotdesignere siden hen læner sig i større eller mindre grader op af hendes arbejde. Meget tyder på at de detaljerede pip-kort (2-10) er Colman-Smiths fortjeneste, da noter og efterladte breve indikerer at Waite, der ellers var ekstremt detaljeret med visionerne for Major Arcana, egentlig blot gav overskrifter til pip-kortene, som Colman-Smith så selv udtænkte i detaljer.

Rider-Waite-Smith Tarot fås i et hav af forskellige udgaver. Der er forskellige størrelser, forskellige layouts med forskellige navne. Når man kender historien bag, så kan man godt blive fristet til at samle de forskellige udgaver.

Et must-have i min optik er klart The Centennial Edition, fordi det her kaldes Smith-Waite.

Derudover er der 1909 udgaven, et genoptryk der hylder første udgave af tarot sættet, samt et sæt i lilla med det originale bagsidetryk. Det skal siges at funktionelt har kortene ingen forskel; det er de samme illustrationer i Major Arcana og Minor Arcana, dog har The Centennial ekstra illustrationer med i pakken lavet af Pamela Colman-Smith, for at hædre hendes øvrige arbejde.

Hvis Rider-Waite-Smith er det første sæt tarotkort, du vælger, så kan du derfor med fordel kigge ind i de forskellige versioner og se hvilket tema, der matcher din energi bedst.

Er du ny indenfor tarot og står du og mangler dit aller første sæt, så kan jeg anbefale dig at læse “Tarot til begyndere” her.

Derudover har jeg skrevet en blogartikel, der er en guide til dig, der står med tarot i hænderne for første gang. Den hedder “Hvordan læser jeg tarot kort?”

Håber du har fået et lidt større indblik i Rider-Waite-Smith sættet.

Det er en kæmpe hjælp for mig, når folk deler mine ting, for så kan jeg lave meget mere af alt det, jeg brænder for. Så tøv ikke med at dele, hvis du tænker der er andre, der kunne få noget ud af artiklen.

På forhånd tak – og hav det rigtig godt indtil næste gang.