Plantebaseret eller vegansk?

Hvad vil det sige at leve vegansk? Og hvad er forskellen på en vegansk livsstil og en plantebaseret livsstil?
Det giver jeg et hurtigt overblik over her.

Den store fællesnævner

Den store fællesnævner mellem vegansk og plantebaseret livsstil er ret indlysende: begge har taget et valg om at kosten skal være båret af planteriget.
Og selvom det virker som om at der ikke er meget mere at sige om det, så er der imidlertid også en – relativt – markant forskel på de to.

Den sunde plantebaserede kost

Vi har længe fra øverste instans fået rådet om at skære ned i kødforbruget og spise mere grønt. Og med god grund.

Utallige anerkendte studier viser at kødet er en drivende kraft bag mange af de alvorlige livsstilssygdomme vi har og at en øget forbrug af plantebaseret kost på tallerkenen reducerer samme risici.

Derfor er der flere og flere der øger deres kostindtag på plantesiden og dermed i større udstrækning lever plantebaseret. Ofte sker der nemlig det, at man faktisk mærker den positive virkning ret hurtigt (i sær ifm blodtryk, hjerteflimmer og fordøjelsesproblemer) og derfor skærer endnu mere ned.
Nogle lever næsten 100% plantebaseret – andre over halvdelen af tiden osv. Spektret er relativt bredt og derfor er der mange måder at leve plantebaseret på.

Plantebaseret kost er derfor i hovedtræk en helbreds- og sundhedsmæssig beslutning – og det er langt fra den drivende kraft hos veganere.

Den stillingstagende veganske kost

Sundhed kan sagtens være en mindre drivkraft i den veganske kost – men hovedkraften ligger på en klar afstandtagen fra at systematisere drab på og misrøgt af dyr.
Derfor kan det også være lidt misvisende at tale om vegansk kost, da værdierne gennemstrømmer flere aspekter af en vegansk livsstil. For hvis misrøgt af køer ikke er i orden for at få mad på bordet, så er det selvfølgelig heller ikke acceptabelt, når vi taler bælter eller tasker.

I den veganske kost er der ingen animalske produkter.
I det veganske klædeskab er der – oftest – heller ingen animalsk producerede tekstiler. Og dem der er, vil formodentlig være levn fra en tid inden man blev veganer.

Du kan dog godt finde veganere, der accepterer f.eks. uld, men der vil være et meget skarpt fokus på hvordan den uld er blevet “høstet”.
Nogle uld-farme klipper nemlig ulden på ret dramatiske metoder, hvor der kun er lidt til ingen respekt for det levende væsen, der bærer ulden.

Omvendt findes der også lokale fåre- og uldfarme, mindre og mere nærværende, hvor dyrene bliver klippet sikkert og uden smerte eller mén.

Samtidig skal du også være forberedt på at der vil være nogle veganere, for hvem ovenstående under ingen omstændigheder er veganisme og ethvert animalsk produkt er et værdi-brud.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Værdikampen mellem veganere og kødædere

Særligt den sidst nævnte gruppe i sidste afsnit, står for den meget højlydte del af værdikampen. Og nogle ekstreme kødspisende mennesker står på den anden side og kaster med deres skyts.

Ligesom alle andre områder i livet, hvor der er forskelligheder, så er der også her grupper i hvert deres hjørne der står og råber af hinanden.

Det siges at vi som mennesker er herbivores, dvs. at vi er skabt som planteædere. Og det er da også korrekt at vores kæber, tænder og fordøjelsessystem er indrettet til planter. Det er også derfor vi kan få det lidt oppustet og tungt i maven, når vi spiser kød.

Men på et eller andet tidspunkt i evolutionen fik vores kroppe brug for B12 vitaminet, for at fungere. Og det er et vitamin, der kun findes i dyr.
Det er med andre ord en genetisk mutation i vores system, der gør os delvist kødspisende. Medmindre vi tager et supplement af B12.

Hvordan den mutation er sket, vides ikke herfra, men på et tidspunkt gik vi fra at spise bær, nødder, kerner mm – til også at have kød på menuen. Om skiftet kom derefter – eller om skiftet var årsagen til at vi udvidede vores menukort, det har jeg endnu ikke læst noget konkluderende omkring.

Det betyder altså at skal du leve sundt som veganer, så kræver det et supplement af B12 vitamin (det laves dog også i vegansk udgave)

Min langsomme indføring til vegansk livsstil

For mit eget vedkommende startede det med forhøjet blodtryk og hjerteflimmer – og jeg var svært glad for bacon og en god steg (det er jeg sådan set stadig, men jeg spiser det bare ikke).
Nærmest ved et tilfælde og lidt inspireret af den plantebaserede strømning – hjulpet lidt på vej af laktose intolerance – begyndte jeg at have en dag eller to i ugen med udelukkende plantebaseret på bordet.
De sundhedsmæssige fordele kom ret hurtigt: jeg blev mere let i kroppen, havde mindre halsbrand og hjerteflimmeret forsvandt rimelig brat.
Og det kunne jeg jo godt lide, så jeg skar lidt mere væk.

På et tidspunkt herefter begyndte jeg at opdage hvordan dyrene blev behandlet ude i landbrugsproduktionen. Og selvom mange af gruelighederne egentlig ikke burde overraske, når man tænker på at det er en industri der tænker profit, så var det alligevel nogle gevaldige øjenåbnere. Og ret skræmmende øjenåbnere.

Jeg blev ærligt rystet over den kynisme, der ligger i kød- og mælkeproduktionen og de forhold dyrene går under. Og der er ingen der ville udsætte deres hund eller kat for samme vilkår.

Det slog mig – som et spirituelt menneske – at den mad jeg indtog, når jeg spiste kød, var mad proppet med angst og smerte på celleniveau. Det var “død” mad (åbenlyst), hvor plantekost stadig er levende.

Min sidste oplevelse med kød, var en dag for jeg gerne vil være ekstra god ved mig selv – jeg havde aftalt at jeg ikke ville fornægte kød militant – og jeg bestilte en burger, min all time favorite, på mit yndlingssted.
Jeg endte med at måtte smide alt på nær en enkelt bid ud.
Det blev en burgerbid, hvor jeg så for mig, hvordan denne her ko var blevet voldsomt gennet gennem endeløst stålsystem, fragtet i tætpakket lastbil med afføring til anklerne og lyden af de desperate køer, der ikke forstod hvad der skete – og alligevel forstod at det var liv eller død.

Jeg mistede simpelthen appetitten.

Det handler ikke om smagsløg

Mange undrer sig over at man laver vegansk ost og vegansk bacon, når man nu “ikke kan lide det”. Men for mange handler det slet ikke om smagsløgenes præferencer.
Jeg kan stadig smage den glaserede skinke jeg engang lavede, jeg kan stadig smage æggemaden med mayo og bacon – begge retter var noget jeg elskede. Stegt flæsk og persillesovs.

Men jeg fravælger at spise det, fordi der bag den ærligt gode smag, ligger et dyr, der er gået bort i ubegribelig angst og smerte.
Og det vil jeg ikke støtte.

Når jeg undsiger kød, så er det et rungende nej tak til måden der drives landbrug på.
Det er et rungende nej tak til dyr, der er reduceret til produkter og hvor tabet af respekt for livet, uanset art (på nær mennesker og kæledyr), er allestedsnærværende.

Det har – for mit vedkommende – aldrig handlet om smagløg.

Det startede som en sundhedsdrevet plantebaseret kost – og blev til et ønske om en vegansk livsstil.