Hvilken farve har vandet?

Nogle vil sige vandet er blåt.
Andre at det er turkis.

Men det er slet ikke nogle af disse, jeg tænker på og som vi skal snakke om de næste 5 minutter.

I husholdningen deler man nemlig typisk vandet op i hvidt, gråt og sort vand.
Men hvad er forskellen?

Hvidt, gråt og sort vand

Når vi deler vandet op på den måde, så giver det en indikator for hvor “sundt” vandet er for os – hvilket naturligvis er en kraftig forenkling.

Det hvide vand er det der kommer ud af dine vandhaner, din bruser og for den sags skyld også selve det vand, du skyller toilet ud med. Det er langt de fleste steder vand fra det samme sted. Lige toiletkummen er jo så fyldt med bakterier, så personligt ville jeg ikke se det som hvidt vand i det sekund, det kommer i kontakt med kummeområdet. Og det er udelukkende egen fornemmelse – hvad videnskaben siger, vil jeg lade andre om at afgøre.

Lad os hoppe direkte til det sorte vand – det er, som du nok kan gætte, vandet i kummen efter brug. Helt officielt stopper betydningen der, men man kunne argumentere for at vand med stærke, sundhedsskadelige kemikalier kunne høre under samme gruppe. Men som udgangspunkt er der altså “bare” tale om spildevand fra toilettet.

Så hvad er det grå vand?

Det grå vand er alt derimellem – og rent farvemæssigt er det jo en fin sammenligning, da skalaen selv er primært gråzoner.

Det betyder at vand, der er tilovers i badekarret er gråt vand. Vandet fra den manuelle opvask er gråt vand. Når du vasker hænder, skyller af, vasker gulv – alt sammen er gråt vand.

Nu spekulerer du måske over hvorfor det er vigtigt at vide – og vigtigt er måske også lige at stramme den, for de fleste af os klarer os fint uden den viden.

Når jeg selv dykkede ned i spørgsmålet i sin tid, i forbindelse med de forhøjede energiudgifter i 2022 og 2023, så skyldtes det at jeg skulle spare på vandet – og derigennem fik jeg øjnene op for hvor meget vand, altså gråt vand, der går til spilde på bare en enkelt dag.

Og da jeg godt kan lide at behandle vores ressourcer med en vis respekt, så valgte jeg stille og roligt at arbejde hen i mod at samle så meget vand som muligt.

Hvad jeg bruger det grå vand til?

Det bruger jeg til toiletskyl.
Og lad det være sagt med det samme; der skal mere gråt vand til toiletskyl end der løber ud fra cisternen, ganske enkelt fordi der ikke skabes det samme tryk, som kummens kant giver.

Men i min begrænsede husholdning bliver der alligevel til 2-3 toiletskyl om dagen.
Hvis vi sætter en gennemsnitspris på 40 øre pr skyl, så ender jeg på en kontant besparelse på ca 750 kroner om året.
Men det sjove ved forsøget var at jeg pludselig blev opmærksom på andre måder at begrænse vandet på. Tankeløst havde jeg ladet vandet løbe mens jeg børstede tænder – men hvorfor?

Sådan opdagede jeg tankeløst forbrug rundt omkring – hvilket betød at jeg det første år fik 3000 tilbage i vand og varme.
Og nu går jeg så og finpudser og udtænker flere små justeringer.

It’s not all about the money

Pengene er for mig en kransekagefigur – de fleste af os bruger sådan en ekstra pose penge på fuldstændig ligegyldige ting, der alligevel går i stykker efter et par år. Og jeg er, trods større bevidsthed om mit forbrug end jeg tidligere har haft, ingen undtagelse.

Det der giver mig en glæde, er visheden om og arbejdet for at alle ressourcer der kommer ind i mit hjem, bliver brugt så effektivt og fuldt som muligt. Vand er ingen undtagelse.
Der er steder i verden, hvor folk må bade i giftige floder, forårsaget af giftige industrier, der lukrerer på Vestens (vores) overforbrug. Det synes jeg personligt godt at man kan have en vis respekt og ydmyghed over for – også selvom at vandet her ikke kommer dem til gode.

Det er kun et par millimeters udgave af at sætte sig i andres sko og alligevel har det så stort et udsving i for eksempel økonomien. Det synes jeg giver stof til eftertanke over vores levevis.

Og nej, plastikspande i brusekabinen og ude foran toilettet signalerer ikke ligefrem Bo Bedre.
Men hvilken værdi har Bo Bedre for tørstende børn i Afrika eller børn, der står med fødderne i giftige vandbade i tekstilindustrien i Indien?

Er du nysgerrig på hvordan du kan spare på vandet og udnytte dit grå vand så optimalt som muligt?

Den artikel er lige på trapperne, og når den er færdig så linker jeg til den her.

Indtil da så hold øje med Bardensbos sociale medier, for her vil jeg også skrive, når der kommer nyt her på siden.

Og hvis du vil i gang med det grå vand – så rigtig god arbejdslyst.

Hav det dejligt